fb icon
instagram icon
Foreningen Vandværket har en rigtig god nyhed til alle brugere af værkstederne på Vandværket.
Vandværket har nemlig fundet penge til, at man kan installere et nyt adgangssystem, så alle medlemmer fremover selv kan lukke sig ind. Man behøver altså ikke længere være afhængig af, at der er en ansvarlig for de enkelte værksteder til at åbne og lukke i forbindelse med åbningstiden. Låsene skiftes torsdag d. 15. maj 2025, og derefter skal alle bruge en elektronisk brik for at komme ind på Vandværket.
Markant forbedring for medlemmerne"Det bliver en markant forbedring, at vi hver især nu kan låse os ind og arbejde.Tidligere var vi afhængige af at have ansvarlige medlemmer til at åbne og lukke – nu kan man selv komme og gå, som det passer. Man skal bare huske at tjekke i kalenderen at værkstedet ikke er optaget af andre grupper", fortæller Foreningen Vandværkets formand Gitte Dyløv.
Sådan får du din brikAlle medlemmer kan få en brik ved at komme forbi Vandværket og betale et depositum på 200,- kr. en af følgende dage:
Torsdag d. 15. maj kl. 12.00 - 17.00Fredag d. 16. maj kl. 12.00 - 16.00Lørdag 17. maj kl. 9.00 - 14.00Mandag 19. maj kl. 12.00 - 19.00.