fb icon
instagram icon
Vandværket har fået etableret et lille grafisk værksted med trykpresse og dertil hørende remedier.
På værkstedet har vi tre slags plader; kobber, plast og linoleum. Til kobberet har vi radernåleog til plast og linoleum har vi skæreværktøj, hvis ikke du foretrækker at bruge dit eget. Desuden har vi et mindre udvalg i farver samt gaze og olie.
Linoleum og kobberLinoleumstryk er en sjov og kreativ trykteknik, hvor du skærer et motiv ud i en linoleums- eller plastplade, ruller farve på og trykker det på papir. Teknikken giver flotte grafiske udtryk og er så nem at lære, at alle kan være med.
Kobbertryk er en lidt mere avanceret teknik, hvor man skærer skarpe linjer i kobberpladen og arbejder med linjernes dybde og antallet af linjer for at opnå forskellige udtryk farvemæssigt.
Det er rigtig hyggeligt at lave tryk sammen med andre på et fælles værksted. Her kan man nemlig dele idéer, inspirere hinanden og nyde den rolige proces med at skære, rulle og trykke. Det sociale aspekt gør oplevelsen endnu bedre – uanset om man er nybegynder eller øvet.
Kom og vær medPå Vandværket kan du komme og arbejde på det grafiske værksted. Det kræver ingen specielle forudsætninger, og du er velkommen ligegyldigt om, du har arbejdet med grafik før eller er helt nystartet.
Vi vil også ind i mellem arrangere workshops med undervisere, der kan inspirere og hjælpe os videre i den kunstneriske udvikling.
PraktiskGrafikværkstedet holder åbent en gang ugentligt og har plads til flere aktive deltagere.
– Mandag 19.00-22.00
Åbningstiden er vejledende og der kan være ændringer. Tjek derfor altid i kalenderen her >
Mødested: Pumperummet. KontaktAnette Kaae-BødkerM: 51 52 99 58 / annaida111@gmail.com