Keramikværkstedet tilbage til normal – en opdatering omkring indeklimaet

$imageAlt
Bestyrelsen for Vandværket kommer her med en opdatering omkring indeklimaet i keramikværkstedet og de tiltag man har taget.

Før jul valgte vi at lave nogle nye regler for brug af keramikværkstedet mens vi undersøgte hvordan vi skulle forholde os til eventuelle lerpartikler i luften. Hermed vores tilbagemelding omkring indeklimaet i keramikværkstedet og de tiltag vi har taget.

Det er vigtigt for bestyrelsen at skabe et så godt og sikkert indeklima på værkstedet, som vi kan. Derfor har vi de sidste uger brugt meget tid på at sætte os ind i både regler og mulige løsninger.

Imidlertid findes der ikke faste regler for, hvordan man skal indrette keramikværksteder, hvor man opholder sig få timer ad gangen og på frivillig basis. Vi har i den forbindelse været i kontakt med flere andre lignende værksteder, og billedet er det samme disse steder.

Vi har derfor ud fra de råd vi har fået valgt at iværksætte nogle tiltag, som skal minimere mængden af lerstøv i rummet og dermed gøre indeklimaet mere sikkert.

Her er de tiltag vi allerede har taget og fortsat tager for at forbedre indeklimaet på keramikværkstedet:

  • Rengøring er nu endnu mere systematiseret end tidligere – og langt grundigere
  • Alle gør rent med vand efter sig selv
  • Vi har anskaffet en ny støvsuger med HEPA14 filter
  • Vi køber en ny effektiv luftrenser med dobbelte HEPA- og kulfiltre
  • Der kommer i løbet af foråret brugte stole med hjul, men uden stof og polster, så stolene kan tørres af og dermed ikke samler støv
  • Vi er alle opmærksomme på udluftning
  • Føntørrere, varmepistoler og lign. må KUN bruges udendørs.

På et keramikværksted vil der altid være lerstøv, men med de ovennævnte tiltag, mener vi, at vi har optimeret alt hvad vi fysisk kan inden for en både tidsmæssig og økonomisk overskuelig ramme. Vi fortsætter med at have fokus på indeklimaet og kommer efter behov med yderligere tiltag.

Føler du, at du selv har behov for at gøre mere, vil vi opfordre vi dig til at bære maske og i øvrigt overveje hvor mange timer du opholder dig på værkstedet.

Med alt dette er sat i værk mener vi fortsat, at vi kan tilbyde et hyggeligt værksted, hvor man kan mødes på tværs og om fælles interesser – og i så betrykkende rammer som muligt.

 

tilbage til alle nyheder >