fb icon
instagram icon
Vandværket har endelig fået etableret et lille grafisk værksted med trykpresse og dertil hørende remedier.
På værkstedet har vi tre slags plader; kobber, plast og linoleum. Til kobberet har vi radernåleog til plast og linoleum har vi skæreværktøj, hvis ikke du foretrækker at bruge dit eget. Desuden har vi et mindre udvalg i farver samt gaze og olie.
Økonomi og praktiskDet koster 400,- kr. pr. år at blive medlem af Foreningen Vandværket, som er obligatorisk at være medlem af. Foreningen Vandværket (FV) er en 'paraplyforening' for alle aktiviteterne på Vandværket, og som står for alt det overordnede; sørge for internetforbindelse, rengøringsartikler, toiletpapir mv. Her kan du købe medlemsskab >
Hvis du allerede er medlem af Foreningen Vandværket fordi du er aktiv i en af de andre grupper, skal du ikke betale mere.
Udover medlemsskabet af FV opkræver Grafikværkstedet 400,- kr. årligt, og disse penge vil gå til fx køb af gaze til at tørre overskydende farve væk med, olie, påføringsruller, klips til ophængning og andre materialer, vi alle sammen har glæde af.
Papir skal du selv have med hjemmefra. Der er nemlig så stor forskel på papir; kvalitet og pris, så det bliver – i hvert fald i starten – for svært at indkøbe og administrere.
Men pladerne skal vi betale for. Vi har for nuværende købt plader i kobber, plast og linoleum. Der bliver lagt et lille overhead på indkøbsprisen, som er de penge, der skal bruges til at købe nye farver for.
Grafikværkstedets Facebook-gruppeFind vores gruppe på Facebook og søg om at blive medlem. Her finder du informationer om ændrede åbningstider med kort varsel og andet praktisk, som vi ikke har med på vores hjemmeside. Find Facebook-gruppen her >
Kom og vær medMandag den 2. juni fra kl. 19 holder Grafikværkstedet første åbningsdag. Du finder os i Pumperummet.
På Vandværket kan du fremover komme og arbejde på det grafiske værksted hver mandag aften. Det kræver ingen specielle forudsætninger, og du er velkommen ligegyldigt om, du har arbejdet med tryk før eller du er nybegynder.
Læs mere om Grafikværkstedet her >